Hurtigere og nemmere for det grønlandske erhvervsliv at sende pakker!
POST Erhverv gør det muligt for grønlandske virksomheder, at udskrive adressekort på www.frankie.gl – en meget efterspurgt service, ifølge de sidste par års erhvervskundeundersøgelser.
Uden denne service, skal virksomheder rekvirere adressekortene på TPCen, og udfylde dem i hånden. Det kan med NETPACK nu gøres elektronisk. F.eks. kan NETPACK gemme de adresser der sendes til, det gør det hurtigt og nemt at finde en adresse frem og systemet regner selv prisen ud for en postpakke.
www.frankie.gl gør det i forvejen muligt for virksomheder, at betale og udskrive porto for en pakke med det samme – dvs. de behøver ikke betale for portoen i TELE-POST Centeret, de kan nøjes med blot at aflevere pakken hos personalet i TELE-POST Centeret.