Din mening er vigtig for os!
Hvert år laver TELE-POST eksterne og uvildige kundetilfredshedsundersøgelser, for at blive endnu bedre til at imødekomme vores kunders behov.
Vores sidste måling viser, at både medarbejdere og kunder er endnu mere tilfredse i år end de var sidste år, og det er vi naturligvis meget glade for. Vi hviler dog ikke på laurbærrene, og vi ved, at der altid er plads til forbedringer. Derfor vil vi arbejde målrettet på at forbedre de områder, som undersøgelsen har vist os, at I mener, vi bør forbedre.
På baggrund af resultaterne i kundetilfredshedsundersøgelse for POST har vi allerede gang i at installere et nyt informationssystem på de større TELE-POST Centre, fladskærme i postbokslokaler med driftsmæssig information for det lokale område, samt at styrke markedsføring af vores produkter.
Vi implementerer også et nyt reklamationssystem og uddanner vores medarbejdere i reklamationshåndtering. Vi foretager eksterne kvalitetsmålinger på hastigheden af postpakker, og offentliggør resultaterne løbende.
Vi vil gerne sige tak til alle, der ville deltage i undersøgelserne, og vi er nu i gang med flere forbedringer på baggrund af resultaterne.